Malerværktøj og tilbehør
Godt malerværktøj er alfa og omega for at kunne udføre et flot stykke malerarbejde
Det er vigtigt, at man har de rette pensler og den rigtige rulle, når man er klar til at gå i gang med malerarbejdet.
Malerpensler og malerruller fører vi både i professionel håndværkerkvalitet, i mellemkvalitet og i en billig økonomiudgave.
Vi mener, at det rigtige værktøj er det halve arbejde. Du kan klikke videre til Malerruller og Malerpensler. Her har vi har lavet guider, så du nemt kan finde den rigtige malerrulle eller malerpensel til netop din maleropgave.
Showing all 49 results
Her på siden finder du forskelligt malerværktøj. Blandt andet:
Vægspartler i flere bredder med mange anvendelsesområder:
Til fuldspartling af vægge og spartling af gipssamlinger. Til at skrabe glasvævs- eller filtbeklædningen på med.
Til at stikke ind under fodlisten eller udhænget, så det er nemt at male uden at ramme gulvet/ muren.
Til at skrabe vægge loft, gulv og mur med.
Japanspartler til finspartling af træværk og andre overflader. Bemærk 5 cm japanspartlen, som er suveræn til spartling af skruehuller og små ridser, huller og ujævnheder både her og der.
Slibemidler og hobbyknive.
Her på siden kan du finde slibeværktøj og andre hjælpemidler, som er nødvendige til det gode malerarbejde. Diverse tilbehør til malerarbejde.
Her finder du også de mærkelige småting til malerarbejde, som man måske ikke lige tænker over, når man skal i gang med at male.
De ting, vi har sat på denne side, er varer som ikke lige falder naturligt ind under en anden kategori. Små specielle ting, som alligevel er uundværlige til nogle særlige opgaver.
Der kan være mange forskellige slags forarbejde, som skal udføres inden rullen og penslen dyppes i malingen. Der kan være huller og ridser i vægge og lofter, som skal lukkes med spartelfarve. Træværk og radiatorer skal vaskes og slibes. Gulvene skal lige dækkes af, så de ikke bliver klattet til. Der skal sættes malertape på fodlister, gerigter og lister inden væggene skal have en tur af den nye vægmaling.
Acrylfuge er et uundværligt tilbehør. Den skal du meget ofte bruge til din maleropgave. Hvis der er revner mellem lister og væg, er den uundværlig. Den er også perfekt, hvis der skal lukkes revner i samlingerne på karme, fodlister og fyldningsdøre, inden de skal have en gang ny maling.