Træmaling og radiatormaling fra Sigma.
Maling til træ indvendig og radiatormaling har vi kun i den bedste professionelle kvalitet. Her er arbejdsindsatsen så stor i forhold til et lille forbrug af maling. Derfor anbefaler vi kun den bedste kvalitet, så malerarbejdet holder længst muligt.
Showing all 7 results
Maling til karme, paneler og andet træ.
Til karme og fodlister anbefaler vi Sigma Torno, vores multimaling fra Sigma. Den er vandfortyndbar og dejlig nem at male med. Den flyder rigtig godt, så den færdige overflade kommer til at stå glat og flot ensartet i glans. Den kan tones i alle farver.
Maling til døre og låger samt vinduesbundstykker.
Til døre og låger anbefaler vi Sigma Contour Aqua, som tørrer op med en meget hård og modstandsdygtig overflade. Den er vandfortyndbar og flyder flot sammen. Vi anbefaler, at låger og døre bliver lagt ned, mens de bliver malet, da malingen ellers let vil løbe under optørringen.
Hvis dørene ikke kan tages af, men må males lodret bruger vi Sigma Torno
Maling til vinduer.
Solid Topcoat aqua fra Sigma er vores favorit til maling af vinduer. Den er stærk og meget brugsvenlig. Den dækker virkelig godt og står med en pæn, ensartet overflade. Kort sagt, en maling af den allerbedste, professionelle kvalitet. Den er vandfortyndbar.
Sigma Torno multimaling er også meget god til vinduer. Den kan med fordel bruges, hvis man alligevel har gang i den på karmen eller radiatoren.
Maling til grunding og mellemstrygning af træ.
Til grunding og mellemmaling af nedslidt og spartlet træ har vi Sigma Renova Træprimer. Den hæfter godt og flyder flot sammen, samtidig med at den er behagelig at male med.
Radiatormaling.
Til vedligeholdelsesmaling af radiatorer og rør anbefaler vi Sigma Torno, vores multimaling, som du måske allerede har købt til karme og fodlister. Den er nem at male radiatorer og rør med uden løbere. Husk at pletmale med rustbeskytter, hvis der er nye rør eller rustne pletter, du har slebet af.